|
Suzanne Clothier’s
video ”Your Athletic Dog” fåes kun i amerikansk format, så jeg er ikke 100%
sikker på præcis hvad den indeholder. Men et af elementerne, der diskuteres
på DogRead-listen, er hvordan man vurderer en hunds ”fysiske funktionalitet”
– altså om hunden fungerer anatomisk.
Suzanne Clothier
taler om to ting: examination med hænderne og observation af bevægelserne.
Er muskeludvikling
symmetrisk? Er hunden normalvægtig? Har den normal rækkevidde i sine
bevægelser (ikke hæmmet)? Placerer den fødderne jævnt i bevægelse? Det er
vigtigt at holde øje med om hunden kompenserer på den ene eller anden led,
da dette kan være det eneste tegn, hunden giver på, at noget er galt.
Suzanne
understreger på listen igen og igen, hvor vigtigt det er, at de fysiske
belastninger sker regelmæssigt. Hvis man er ”weekend warrior” og altså kun
præsterer de store fysiske bedrifter en gang om ugen, så er risikoen for
skader meget stor.
Det optimale er at
have den fysiske belastning to-tre gange om ugen med 48 timers pause
efterfølgende. Altså for at bruge vores agility som eksempel: hvis man
træner én gang om ugen, så bør man, for at holde hundens krop klar til denne
belastning, derudover mindst én gang mere om ugen lave noget fysisk træning
på samme niveau og med lignende belastning.
De 48 timers pause
betyder ikke total stilstand. Man skal bare undgå at belaste de samme
muskelgrupper på samme måde.
For at undgå skader
er det vigtigt, at hunden har den nødvendige kondition til let at udføre de
krav, der bliver stillet. Her skal man bl.a. holde øje med snublen, større
buer i svingene, nedsat hastighed, og ændringer i hovedbæring og haleføring.
Hold også øje med, hvor hurtigt hunden kommer sig bagefter. Suzanne skriver,
at hun ville f.eks. være bekymret for en hund, der stadig gisper hårdt 10
minutter senere (alt efter vejret).
Ved opbygning af
kondition skal man være opmærksom på flg:
Muskelopbygning
sker hurtigere end styrkelse af knogle og hjertekarsystem (cardiovascular).
Derfor er det en god ide at skele til hvor godt hjerte og lungefunktionen
klarer den fysiske belastning under optræning.
Til gengæld
forringes knogle- og hjertekar-konditionen ikke så hurtigt som
muskelstyrken.
Når man begynder på
optræning er det første skridt inden styrkelse af knoglerne faktisk en
svækkelse af dem. Der sker en om-modelering af mineralerne, så man skal
passe meget på med at øge den fysiske belastning. Det er vigtigt at det
foregår langsomt, og at man holder øje med hunden via de ovenfor skitserede
iagttagelser.
Springhøjder
I lyset af vores
diskussion tidligere, spurgte jeg Suzanne Clothier om springhøjder i
træningssammenhæng. Hun har, som Jan Lykke skrev på listen, anbefalet at
hunden skal kunne præstere 10-20% bedre til træning end vi kræver den skal
præstere til konkurrence med mindre at konkurrence-sporten er ekstrem som
f.eks. OL og Iditarod hundeslædeløbet.
En korrekt
konditioneret agilityhund bør let kunne præstere over konkurrenceniveau i
modsat fald overbelaster man musklerne i konkurrencesituationen, hvor der
allerede er den øgede belastning i form af spænding og handler-nerver.
Dette skal ikke
forståes som, at man altid og konstant træner på højere spring, for man skal
selvfølgelig også være opmærksom på slitage; men man bør i sin
konditionstræning af hunden sikre sig, at dens form er over
konkurrencenivaeu. Jeg opfattede det som at man laver decideret
konditionstræning på spring ved siden af sin teknik og handlingstræning, der
så kan foregå på normal eller lavere springhøjde.
Kan hunden ikke
udføre konkurrencehøjden igen og igen i en trænings-session uden at blive
udmattet, så er hunden ikke i kondition til at konkurrere på denne højde. |
