|
Fremsending:
Fremsending er
grundprincippet på agilitybanen, det indgår i alle mine øvelser og er den
grundlæggende motivation. Fremsending er basis for alle mine indlærings
principper, den skal holdes ved lige hele hundens agilityliv. Den skaber
glæde, fart, målrettethed samt initiativ!
Fremsending:
En vigtig del af denne
øvelse er at finde det rette motiverende element, og det kan være i form af
et stykke legetøj eller MEGET LÆKRE godbidder.
Det vigtige er at hunden
tænder på det man nu vælger at bruge. Personligt foretrækker jeg legetøj i
form af bolde eller trækkeklude!!
Forskellen på mad og
legetøj er at mad virker afstressende, hvorimod man kan bevare
stressniveauet oppe med et stykke legetøj. Da mine indlæringsmetoder til
fremsending baserer på fart, målrettethed og glæde, er det naturligt at vi
arbejder på et vist positivt stressniveau, hvilket er med til at bevare
farten og glæden.
Første øvelse består af
en række spring, 4-6, placeret på en linie. For enden af denne række spring
er det meningen at det motiverende element skal placeres for at indikere et
mål at løbe efter.
Da jeg arbejder i
retningskommandoer og mener springkommandoer er irrelevante, er det vigtigt
for kursisterne at se på denne kombination som en lige linie hvor de ønsker
deres hund skal løbe, at de afleder deres egen opmærksomhed bort fra
springende og koncentrere sig om hundens placering/løbebane.
Jeg tegner en usynlig
streg ned gennem forhindringerne for at afslutte den ved målet, ca. 5-6m
længere ude efter det sidste spring, hvor det motiverende element senere
skal placeres.
Mange af de hunde jeg
gennem årende har undervist, har haft størst succes når vi har benyttet
godbidder, det fleste tænder simpelthen ikke nok på legetøj, min konklusion
er at det er forkert indlæring på et tidligere stadie, hvor man lære
hunden/hvalpen at være glad for ”legetøj” der senere kan bruges i
trænings-øjemed.
Når vi benytter godbidder
er det vigtig at disse placeres på et meget synligt objekt, det kan være i
form af en lille hvid bøtte eller lign. Det vigtige er at bøtten TYDELIGT
kan ses helt nede fra den anden ende af springkombinationen. En anden meget
vigtig detalje er at godbidden ikke ligger i græsset ved siden af bøtten,
men på toppe/låget af bøtten, vi ønsker jo ikke at vores hund begynder at
lede efter godbidder i græsset.
Hunden skal uden
problemer kunne løbe direkte ned for at få sin belønning.
Jeg vil nu benytte et
begreb der hedder ”back chaining”, hvilket betyder at vi starter bagfra (ved
sidste spring) og arbejder os op gennem kombinationen, for til sidst at
afslutte med hele komb.
Jeg beder nu fører (f.)
med hund (h.) om at placere sig for enden af kombinationen, ca. 1 m. fra, og i retning af
det motiverende element. H. må bære et fast halsbånd hvis den ikke kan lide
at blive holdt i nakkepelsen. Det er vigtigt at h. i hele indlæringsforløbet
placeres på den usynlige linie, i den rigtige løberetning (ned mod bøtten /
legetøjet).
Første trin: h. placeres
ca. 1m fra bøtten/legetøjet, f. har en finger i h. halsbånd eller holder den
i nakken. F. viser h. den lækre godbid/legetøj og opildner h. med denne.
Placer så godbidden på toppen af bøtten/kast legetøj 1 m. frem, og giv
straks en glad fremad kommando samtidig med at f. peger fremad med den hånd
der er nærmest h.
Denne proces gentages et
par gange.
Næste trin, godbidden
placeres igen på bøtten/kast legetøj, via samme proces som tidligere, men
denne gang trækkes h. yderligere et par m. tilbage., og således fortsætter
man denne back chaining op gennem kombinationen.
Det er vigtigt
allerede fra dette tidlige stadie at benytte både højre og venstre handling.
Næste trin, alt efter
hvor målrettet h. løber ned til sit mål, er at trække h. helt op til det
sidste spring ( dvs. h. sendes endnu engang frem til målet uden egentlig at
tage nogle forhindringer).
Næste trin trækkes h. op
bag det sidste spring, og sendes derfra frem til det motiverende element.
Øvelsen fortsættes med gradvis back chaining gennem kombinationen, frem til
første spring.
Man arbejder sig ikke
nødvendigvis frem fra spring til spring, men nærmere metervis.
Træk hunden gradvist
meter for meter tilbage for hver succesfulde fremsending, viser hunden den
mindste tøven, da gentages øvelsen fra samme position igen, eller den gøres
lettere…… altså h. rykkes nærmere det motiverende element, for på denne måde
at opnå succes!
Vigtige detaljer at
huske: Ikke at gå hurtigere frem end h. mentalt kan magte. For at få den
optimale hurtighed, målrettethed er det vigtig at h. har fuld forståelse for
øvelsen, ellers vil den begynde at tøve, sker dette må man gå et eller flere
trin tilbage igen. Gentag hellere et par gange for meget end for lidt, husk
på at en hund lære via gentagelser med succes.
Vær opmærksom på om det
motiverende element nu også er motiverende nok , ellers må der findes
en anden løsning.
H. skal have sin
belønning hver gang den løber til målet. Det er vigtigt IKKE at korrigere h.
selvom den løber uden om nogle spring og direkte til belønningen. Hvis dette
sker er man igen gået for hurtigt frem i kombinationen. Ignorer i stedet h.
og gå til et lettere trin, hvor du er sikker på at h. får succes.
Hvis h. smutter ud af din
hånd, når du er ved at lægge godbidden/legetøjet i ”målet”, og snupper
belønningen, ja…så er h. bare dygtig. Du må endelig ikke irettesætte, vi
arbejder jo på at få h. glad/vild efter at gå direkte til ”målet”! – Så
ingen irettesættelser, ingen korrigering, kun ros og belønning. Gør hele
tiden øvelserne så lette/indlysende for h. at den ikke kan undgå at få
succes.
Førerens
kropssprog: Vi arbejder nu med fremsending, dvs.
at målet er at få hunden til at arbejde målrettet foran føreren.
Derfor er det ikke
meningen at f. skal forsøge at indhente sin h. på strækningen frem til
målet. F. skal naturligvis arbejde bag h., så denne får tillid til at
arbejde foran f., gerne langt foran.
F. krop let fremadrettet,
pege fremad med den hånd der er nærmest h., holde armen oppe, pegende mod
målet (ikke op mod skyerne), indtil h. er nået helt ud til sit mål. Husk
fremsendingen slutter først når h. tager sin belønning, ikke ved sidste
spring.
F. skal sørge for, når
denne har placeret sin h. på linien mod målet, selv at træde ud til siden,
ud på sin egen løbebane, inden h. sendes fremad.
F. bør under indlæringen
altid løbe i en parallel bane til hundens eller skråt ned mod det sidste
spring (altså starte flere m. ude til siden og sigte mod målet), men sørge
for at holde sig bagved h. Hvis f. løber skråt væk fra hundens løbebane,
f.eks. for at komme udenom efterfølgende spring, risikere man at trække h.
med, altså væk fra dens egen løbebane.
Førerens løbebane må
gerne ligge ca. 1-4m ud fra vingerne af springende.
Det er også vigtigt selv
at bevæge sig fremad hele tiden, hunden skal jo forholde sig til, at det
kropssprog vi udsender betyder at den skal foresætte lige ud, uden at tøve,
også i konkurrencesituationer.
Ved at stoppe op i et
forløb, viser du med dit kropssprog at din hund også skal stoppe.
Kommandoer: Da jeg
arbejder i retningskommandoer, som tidligere nævnt, og mener at
springkommandoer er irrelevante, behøves kun en form for kommando, det er en
fremad-kommando.
Hvilken fremad-kommando
føreren benytter er ligegyldigt, det vigtige er at det altid er den samme
kommando der gives til en ligeudstrækning.
Fremad-kommandoen gives
når h. sendes afsted, og gentages så ofte gennem kombinationen at h. ikke
tøver. Kommandoen gives i god tid, gerne når h. hænger i luften, så den ved
hvilken retning den skal foresætte i, allerede inden den lander, og derved
ikke behøver at tøve. Gentag gerne kommandoen flere gange mellem
forhindringerne, hvis der er behov derfor.
Jeg forklare som regel
mine kursister pointen i disse retningskommandoer, ved at tegne en usynlig
streg på jorden i den løbebane man nu ønsker sin h. skal følge. De
forhindringer der nu står på denne rute, ja dem skal h. naturligt bare
forcere. Ved at benytte mine indlæringsmetoder, som beskrevet, vil dette
være helt naturligt for hunden.
Ved at forestille sig at
der fra f. albue er bundet en usynlig elastik der hæfter til h. nakke, kan
det være lettere at forstå det naturlige kropssprog f. kan sende sin h.
Denne elastik kan være
mere eller mindre elastisk alt afhængig af den individuelle h., samtidig med
at der gennem træning, med tiden, opstår en større forståelse mellem f. og h.
Jeg vil ikke komme
nærmere ind på decideret handling af videregående kombinationer. Så bliver
det nemlig til en hel bog.
Jeg vil her koncentrere
mig om det grundlæggende, nemlig den berømte fremsending…..
Denne fremsendingstræning
benyttes ligeledes i lignende kombinationer, jeg giver her et par eks. som
jeg ofte benytter til indlæring hos unge hunde, samt hunde der mangler tempo
og glæde eller hunde der ganske simpelt ikke har lært at søge fremad og løbe
målrettet, disse (sidstnævnte) hunde ses ofte hoppende og gøende ved siden
af deres fører på en agilitybane.
- Som beskrevet starter
jeg med en lang lige række spring, 4 - 6.
Jeg udskifter nu det ene
spring med et flyv/længdespring… og ”vupti”… den unge hund har nu også lært
denne forhindring. Det samme gør jeg med muren (kosten hvis man har en
sådan), udskifter blot et spring med en af disse forhindringer… gør ikke
tingene sværere end de er, på denne måde går det hele som en leg…… ”hvor
svært kan det være”…
Tunnel og pose:
Start med tunnel. Lær den
enkelte forhindring separat uden andre forhindringer i forløbet, ved at
sende den igennem den ligeud-rettede tunnel, og frem til et mål der er
placeret ca. 5-6 m. efter forhindringen.
Placer h. så tæt på
forhindringen at du er sikker på den ikke løber udenom, det er meget vigtigt
at få succes fra starten. Kort evt. også tunnelen helt ned til det minimale
i den første indlæring.
Når h. er sikker på denne
forhindring sættes den ind som første forhindring i en fremsending,
bestående af tunnel – spring – spring – spring.
Næste kombination kan
være : Spring – spring – tunnel – spring – spring.
Husk at være opmærksom på
at placere forhindringerne på en præcis lige linie. H. skal kunne se målet,
der stadig er placeret for enden af kombinationen, fra det første spring i
komb., gennem tunnelen der danner en lige linie direkte ned til målet.
Her benyttes samme
fremgangsmåde, ”back chaining” som tidligere beskrevet. Jeg benytter i
øvrigt samme fremgangsmetode, back chaining, for hver ny
fremsendings-kombination.
Posen indlæres også
separat, inden den indsættes i en kombination.
Ved indlæring af posen
står jeg som træner og holder posen i en sådan position at h. kan se igennem
(som tunnel). Langsomt lader jeg den bløde tunnel hænge mere og mere ned i
en blød bue, så h. mærker den på ryggen ( jeg lader aldrig
posen falde pludseligt fordi jeg tror h. nu kan magte dette ).
H. har nu tillid til os,
(fører og træner), derfor går jeg hellere langsomt frem, og det er
naturligvis individuelt fra h. til h. hvornår jeg lader posen ligge flat på
jorden.
Posen indsættes derpå som
første forhindring i en fremsending, præsis som jeg beskrev omkring
tunnellen.
Derpå indsættes den midt
i en kombination: Spring – spring – pose – spring – spring, samme back
chainingsmetode.
Jeg vil her, lige lade en
bemærkning falde til alle der dyrker agility… husk altid at rette posen ud
før h. sendes igennem… også selvom I træner på hold og de andre deltagere
står og venter… tag den tid det tager, det er hundens sikkerhed vi taler om,
jeg har set en del hunde sidde fast i poser og det koster indimellem
forstrækninger eller det der er værre.
Hjulet lærer jeg også
hunden separat, og sætter den derefter ind i en fremsendings-kombination,
det samme gælder slalom.
Det er vigtigt for al
indlæring at man ikke går hurtigere frem end hunden magter rent mentalt, den
må forstå og have tillid til de enkelte øvelser for at få det optimale
resultat, (jeg har nævnt det tidligere… men det er meget vigtigt, huske
dette… også selvom hunden er dygtig og viser potentiale).
Mange små sejre er en
vigtig del af træningen, det giver selvtillid og stor glæde og forståelse
for de enkelte øvelser.
Jeg har to nøgleord når
vi træner … succes og tillid.
Succes:
Jeg træner efter at få succes, og kun
succes.
Hvordan gør man så
dette…? – Jo det er enkelt nok, man stiller først og fremmest ikke for store
krav til sin hund, jo mindre man forventer, jo større chance er der for
succes, dette gælder specielt ved indlæring.
Man bruger evt. den
fremgangsmetode, back chaining, ved indlæring af agility som jeg tidligere
har beskrevet. Sørg hele tiden for at gøre øvelserne så indlysende at hunden
simpelthen ikke kan undgå at udfører den korrekt. Igen handler det om ikke
at gå hurtigere frem end du er 100% sikker på at din hund har fuld
forståelse for øvelsen, at den har den målrettethed der ønskes inden
du går videre til næste trin.
Tillid:
Når jeg siger tillid, mener jeg tillid hund og fører imellem. Det er
altafgørende at din h. har tillid til dig, at den ved du er til at stole på,
at du ikke mister tålmodigheden og bliver sur/irriteret når tingene ikke
lige lykkes efter planen.
At h. ser dig som en god
og retfærdig leder, der har overblik og kontrol over situationen.
At det er vigtigt selv at
være motiveret når du skal ud at træne. Har man en dårlig dag, ja….. så
udsæt træningen.
Tålmodighed er guld værd,
at kunne belønne det mindste fremskridt med ægte glæde. Din h. mærker dine
ægte følelser, ikke de påtagede. Endnu en grund til kun at træne når humøret
er godt.
Tillid er altafgørende for resultatet af jeres samarbejde, det betyder
mere end du tror.
Artiklen må kun gengives med forfatterens tilladelse
|
