Agilitysucces
Uddybning af bogen af Nanna Holt Kjær

Lidt pluk fra bogen ”Agility Success”. Kapitel 2 handler om målsætning.

Her opdagede jeg noget, som jeg har gjort forkert uden at vide det. Sagen er jo den, at vi faktisk påvirker os selv mentalt hele tiden, og hvis man ikke er bevidst om at bruge denne energi på positiv vis, kan vi ødelægge det for os selv.

Kapitlet indledes med flg: Without goals, you are like a dog on course without a handler. You lack direction.

Det er vigtigt at holde drømme og mål adskilt. Man skal have en drøm, f.eks. at blive blandt de fem bedste ved Danmarksmesterskaberne. Men drømmen må ikke blive ens mål (og her er det jeg har haft problemer). Forskellen på en drøm og et mål er, at mål skal være noget man selv er 100% herre over. Drømme kan man ikke selv opfylde.

For selv at opleve succes, skal man sætte sig daglige og ugentlige mål, der er skridt på vejen mod ens drøm.

Et dagligt mål kan f.eks. være: Jeg vil give kommandoen for næste forhindring, mens min hund er i gang med nuværende forhindring. På dage, hvor jeg ikke træner, vil jeg gøre dette ved at visualisere hunden på banen og min kommando-givning.

Det tilhørende ugentligt mål: En gang om ugen vil få et løb optaget på video, og det vil jeg evaluere mht hvor mange gange det lykkes mig at sige kommandoerne rettidigt. For hver femte kommando, det lykkes for mig at få sagt tidligt nok, vil jeg belønne mig selv med ….. (en ny musik-CD, en plade chokolade, en film eller hvad man nu finder dejligt).

Ligesom vi sænker kravene til hunden, hvis det viser sig at de opsatte træningsmål var for svære, så skal vi også være parate til at ændre i vores egne mål. Og man skal have tålmodig. Agilitytræning kræver meget arbejde. Resultaterne kommer ikke bare dumpende. (Ak ja).

Et mål er et valg ikke en byrde. Agility er en proces, så man er ikke en fiasko selv om man ikke når de mål man havde sat sig. Næ, så må man revidere målene. Man skal sætte sig kortsigtede, mediumlange, og langsigtede mål, så man har fingerpeg om, hvornår man skal tage sine mål op til revision.

Mål skal være specifikke: ”Jeg vil have min hund til at løbe hurtigt over balancebommen og stoppe for enden” er bedre end det vage ”Min hund skal gøre det rigtigt”. Det specifikke mål giver også godt grundlag for at dele op i flere mål. F.eks. starte med stoppet (hunden søger til et bestemt sted på forhindringen, hvor den belønnes) og så bygger man op med backchaining altså tager mere og mere af forhindringen foran (nedgangsfelt, hele nedgangsdelen, midterstykket, opgangen, tilløbet, spring foran).

Grunden til at placeringen ved et DM ikke er et godt mål, er at vi ikke selv er herre over forløbet. Det afhænger af andres præstation, og både vi og hunden kan jo blive syge og forhindre deltagelse, uforudsete ting kan ske på banen. I stedet for at fokusere på resultatet ”at vinde ved DM”, så skal man tænke ”Hvad skal jeg gøre for at vinde”. Altså fokusere på flere bestemte handlingselementer, man vil kunne have fordel af at kunne.

Se jeg var allerede kommet mere på ret spor, da jeg begyndte at tænke ”Hvad skal en god agilityhund kunne?”. Jeg har ellers været fanget af resultat-mål, og er gang på gang blevet skuffet, når det ikke lykkedes. For min dejlige lille Tilda kunne ikke være sikker på at vinde, selv når vi løb et af vores allerbedste løb. Så jeg burde for at bevare gejsten have sat mig mål i forhold til min handling og hendes tekniske kunnen i stedet, så ville jeg have oplevet en masse succeser.

Man kan lave en liste over hvad man har kontrol over og hvad man ikke har kontrol over, så har man en check liste for sin målsætning. Sætter man sig nu den rigtige slags mål?

Eksempler på gode mål:

• Jeg ville afslutte træningssessioner, før min hund selv ønsker at stoppe

• Under opvarmning vil jeg lege i mindst fem minutter med min hund.

• Når jeg belønner min hund, vil jeg lege med den i mindst fem minutter.

• Jeg vil smile på banen uanset hvad der sker.

At mislykkes skal man se som et instrument til at blive bedre. Hvis man analyserer hvorfor noget mislykkes, kan man finde ideer til ny træning og handling.

Og endelig skal man huske på, at netop det, der har været hårdt arbejde at opnå, også er det man sætter allerstørst pris på at have opnået.