Certifikat Udstilling November 2004
af Malcolm Hart
 

Det er mange år siden, jeg sidste dømte I Danmark, og jeg så frem til denne aftale med glæde og forventning.

Jeg var beæret over den samlede rekord tilmelding, og ydmyg over venligheden fra jeres udvalgs medlemmer, som bidrog ikke kun til et behageligt men også alt for kort ophold i Jeres land, men som også gjorde udstillingen til en god begivenhed.

Jeg erfarede, siden mit sidste besøg, at kvaliteten af jeres hunde har forbedret sig umåleligt. Der var meget få hunde, hvis kropsbygning ikke tiltalte mig, og resultatet af den gode kropsbygning var at mange bevægede sig ekstremt godt.

I særdeleshed var skuldrene meget vel tilbagelagte og færre, end jeg husker, havde ukorrekt overarmsvinkling. Størrelsen var ganske ensartet – undtagelserne var ganske iøjnefaldende – og indenfor det tilladte i standarden, og jeg mener, at der kun var 6 hunde i alt, hvis haler jeg kunne ønske en smule længere.

Med hovederne fandt jeg små problemer. Det er så svært at avle perfekte hoveder fordi der er så mange individuelle dele som skal være passe sammen for at give det unikke og ideelle sheltie udtryk. Specielt hos hannerne fandt jeg hoveder, der var bredere og dybere i skallen, end jeg er vant til at se, og nogle stop var også dybere end standarden foreskriver.

Dette forandrer også placeringen af øjnene, får dem til at være placeret lige i stedet for på skrå. Med denne type hoved følger også ganske brede forhoveder, selvom de for det meste var misundelsesværdigt afrundede.

Pelsene var fortræffelige. Stride og med god længde, men nogle havde for meget pels, hvilket spolerer fuldkomment helheden og skjuler en god halslængde Standarden forlanger ”en pels som passer til hundens outline!. En hund, som ser ud som en høstak i blæsevejr er ikke korrekt.

Merle farven var også skuffende. Få var klare sølvblå som standarden siger. Mange var afgjort grå i stedet. De fleste med gode aftegninger – men standarden siger at ”hovedindtrykket skal være blå!” Handlingen var hovedsageligt fortræffelig -  undtagelserne herfra var meget få.

Bedst i racen Seamoor Cyber Babe var en fryd for øjet. En meget feminin tæve, med en smuk velplejet pels, som forstærkede hendes ideelle omrids,  det sødeste udtryk og så godt bygget. Bevægede sig let og ubesværet med lange lette skridt. Hun har naturlig udstråling, og blev handlet virkelig godt.

Bedste hanhund var Edglonian Badger of Milesend, opdrættet i UK, jeg har dog aldrig set ham udstillet her, og var ikke klar over, at han var blevet eksporteret. Hans sorte pels skinnede pga. omhyggelig pleje, og på trods af mængden, passede den perfekt til hans omrids. Hans hoved er forfinet, og som resultat heraf er øjenplaceringen skrå og giver ham det næsten perfekte udtryk. Jeg ville ønske at hans stop var lidt mere markeret. En hund med fortræffelig kropsbygning og størrelse, og hvis bevægelser ikke kan kritiseres. Han har en overstrømmende personlighed, og er en hund, som har svært ved at forstå, at udstillinger også er seriøse. Jeg tilgav hans til tider glade hale, fordi det er hundens personlighed og handlerens fejl – ikke hundens fejl – halen er perfekt ansat.

Bedste baby hvalp var Moorwood Shaded Flower, en smuk kvalitets hvalp og meget lovende.

Bedste hvalp var Thopia Super Shanti en anden hvalp, som viser sig meget lovende for fremtiden.

Vinderen i championklasse hanner var  Ahl’s Alfred, en hanhund af idel størrelse og helhed, med det ønskede forfinede hoved. Han har meget lidt hvidt til at tiltrække mine øjne, men hans omrids er ideelt og med superbe bevægelser, med en pels som passer smukt til hans omrids.

Bedste senior tæve og anden bedste tæve var den særdeles smukke Thorsøes Cassandra After Dark. Hun så alt for ung ud til at være senior og hun blev også 2. bedste tæve, kun slået knebent. Hun har et i sandhed korrekt hoved på enhver måde og det mest pragtfulde udtryk. Smuk hals længde og overlinje, og bevægede sig let med ynde. Jeg ville ønske at jeg kunne have tildelt 2 certifikater.

Bedste veteran blev multichampion tricolour tæve Brigo All Time Anjes, født i 1991, en ærværdig dame, hvis eneste alderstegn var hendes højre forpote. Hun nød sit øjeblik i rampelyset.

Hvis jeg så ud til at have lidt ”våde øjne”, da jeg dømte de gamle hunde -  jeg havde det, og underskylder ikke -  så er det fordi de har en speciel plads i mit hjerte.

Må jeg have lov til at takke alle for at have bragt jeres smukke hunde til mig – og husk – selvom du ikke vandt -  så tog du alligevel den bedste hund med dig hjem.
 

Malcolm Hart