På trods af at sheltien har megen pels, er den meget let at passe. For at pleje og passe din sheltie er der nogle remedier, som du har brug for:

En god børste (vælg her gerne en stål- eller nylonbørste uden gummidutter på spidserne, og meget gerne en børste til menneskehår.

En stålkam.

En negletang specielt til hunde.

En saks med afrundet spids.

En trimmekniv eller efilérsaks.

Mens hvalpen er ny i hjemmet, så er der nogle ting, du skal gøre. Lær hvalpen at stå på et bord, når du pusler om den (gerne på et skridsikkert underlag). At den er vant til at stå på et bord, gør det nemmere for dig og hunden, når I senere hen skal til dyrlægen.

Mens man har hvalpen på bordet, så kigger man lige lidt på tænder, ører, øjne, poter, negle og hale. Hvalpen protesterer med garanti, men det skal man ikke bekymre sig om. Hvalpen skal lære, at man tager fat i den og undersøger alle detaljer.

Behandl hvalpen roligt og bestemt. Tal med den og husk, at det er dig og ikke hvalpen, som bestemmer. Husk endelig at ros den, når den så står/ligger stille og har gjort det, du har forlangt.

Børstning

En sheltiehvalp kan aldrig børstes for meget, da den ikke har nogen pels, man kan slide på. Men jo oftere du børster og pusler om din hvalp, desto bedre er det. Inden du begynder børstningen, fugt da pelsen let med vand, gerne regnvand. Anvend f.eks. en forstøverflaske, magen til den du bruger til dine blomster.

Da pelsen består af to lag hår, de stride dækhår (hos den voksne hund) og en blød underuld, må du være sikker på, at begge dele bliver gennembørstet. Begynd med at børste mod hårene overalt for at være sikker på, at du kommer helt i bund. Børst varsomt, så at pelsen ikke slides af. Det meste af pelsen skal blive siddende på hunden og ikke i børsten, når hunden ikke er i fæld. Frisér den bløde pels bag ørerne med en stålkam. Den kan nemt blive filtret. Eventuelle andre filtklumper skal måske også friseres ud, men i øvrigt skal hunden ikke friseres, på nær måske når den fælder. Der skal du i stedet for frisere og børste den endnu mere, så at den døde underuld løsner sig så hurtigt som muligt.

Når din sheltie er i fæld, og når den igen begynder at få sin nye pels, så kan pelsen og underulden måske godt syne lidt matte. Desuden kan der godt forekomme skæl i lettere eller sværere grad. Men gør dig ingen bekymringer, det forsvinder, når den nye pels kommer.

Negle

KORT SAGT: Klip ofte og lidt, så er du på den sikre side. Sjusk ikke med negleklipningen. Det er direkte synd for hunden at lade den gå med lange klør. Den kan få meget ondt i poter og ben af det, og det kan i værste fald ødelægge dens benstilling.

Pelsen rundt om og under poterne skal også klippes væk. Klip trædepoterne fri i kanten både under og rundt på oversiden. Og klip hår væk som stikker ud fra selve poten. Poten skal gerne som nyklippet se rund og hvælvet ud.

Øjne

Obs!
Sheltiens øjne kan løbe, hvis hunden har fået træk, f.eks. fra en bilrude. Prøv da de råd, som er nævnt ovenfor.
Og i perioden, hvor sheltie vokser, fra hvalp til voksen, - kan der også være en periode, hvor der ses lidt flåd fra øjet. Det er alene af den grund, at hoved og øjne vokser måske lidt uligt hinanden, og der kan presses lidt på tårekanalerne.

Tænder

Tænderne bør kontrolleres, når de begynder at bryde frem fra og med ca. 4 måneders alderen, så at man er sikker på, at der ikke er nogen af mælketænderne, der bliver siddende tilbage (det kan hjørnetænderne af og til gøre, i så fald kontakt dyrlægen). Træn hunden til villigt at vise biddet. Børst din hunds tænder. Brug enten en lille tandbørste eller en gummidut, som den man bruger i banken til at tælle penge med. Eller søg på nettet, der findes nye og smarte remedier til at rense og børste tænderne med.

Den ældre hund får ofte tandsten, som man ganske let kan skrabe af selv, hvis man regelmæssigt kigger tænderne efter, og træner hunden til at man kan få lov til at kigge på og kratte/skrabe på tænderne. (Man kan få en tandskraber, lig den vores egen tandlæge har, og den er god til at bruge det)

Bad

Hvor tit, man skal bade, er en smagssag, specielt hvis man har udstillingshunde.

Men bad er ikke nødvendigt særligt ofte, for pelsen er både smuds- og vandafvisende pga. den kraftige underuld. Det er sjældent, at snavs trænger helt ind til huden. Og i regnvejr vil vandet kun lægge sig udenpå pelsen og vil ikke trænge helt ind til huden. Det anbefales, at man maks. vasker sin hund 2 gange om året. Det bedste tidspunkt er, når hunden er i fæld. Hvis man bader den på det tidspunkt, er der flere fordele ved det. Bl.a. går fældningen hurtigere og underulden slipper lettere efter en god gang vask. Derimellem kan man selvfølgelig vaske sin sheltie, hvis den bliver meget, meget beskidt. Men lad være med at bade den for tit. Det vil fjerne det fedtlaget, som findes i huden, og som netop er med til at gøre pelsen smuds- og vandafvisende.

Husk altid at børste hunden, førend du vasker den. En filtret pels, der bliver våd, er umulig at rede ud. Fugt pelsen med lunkent vand, gnid shampoo ind i pelsen. (Brug en shampoo specielt beregnet til hunde). Pas på med ikke at shampooen havner i hundens øjne, og at vandet ikke løber ned i ørerne på den. Skyl meget, meget grundigt. Der må ikke være noget som helst shampoo tilbage i pelsen. Ellers kan der være risiko for, at der kan opstå hudirritationer. Tør hunden godt med håndklæder (her kan du godt finde flere håndklæder frem, det er nødvendigt). Børst og føntør pelsen helt tør.

Fodring

En hund har egentlig ikke behov for variationer. Den kan sagtens spise tørfoder hver dag, hele sit liv og klare sig udmærket på det. Man kan give den enten tørfoder eller ris, mosede kartofler, pasta, grøntsager med kogt fisk, kogt lever, fiskeboller. En hund behøver ikke frugt og grøntsager, men kan den lide det, så kan man naturligvis give det engang imellem. Tørfoder indeholder alt, som hunde skal bruge inkl. vitaminer og kalk. Hvis man ikke fodrer med tørfoder skal foderet bestå af 80% ris o.a. og 20% kød og tilsættes kalk og vitaminer til hvalpe og vitaminer til voksne hunde.

Tænk i proportioner - når du giver din hund godbidder. En lille godbid i dine øjne, er en stor godbid for din sheltie!

Skal du give godbidder, så kan det nemt være fedtfattige godbidder. Feks. en gulerod, eller rugbrødstern, tørret i ovnen.

Renlighed

Det er meget individuelt, hvor lang tid det tager at få en hvalp renlig. Nogle påstår at tæver er langsommere end hanner til at blive renlige. Nogle er renlige ved 4-måneders alderen, andre først meget senere måske helt op til 10-måneders alderen. Meget afhænger af, hvor meget arbejde man lægger i at få sin hvalp renlig.

Kipører

Ørernes stilling betyder kolossalt meget for sheltiens udtryk/udseende. Med kippede ører får den nemlig det det karakteristiske søde, milde, venlige, livlige og intelligente udtryk, som er så typisk for sheltien. Med stritører ligner den nærmest en ræv.

.

Hovedreglen er at man aldrig, aldrig nogensinde skal lade ørerne rejse sig for meget. Straks (og det betyder i samme sekund og ikke næste dag), at du bemærker at ørerne bliver lette, må du hjælpe dem. Der findes flere forskellige måder at gøre det på:

1. Plakatklister (giver tyngde). En lille "bold" rulles sammen og sættes på den yderste spids af øret. Pels trykkes ned i den øverste kant. Øret skal helst se lidt tungt ud.
2. Kaolin (giver tyngde). Købes på apoteket. Smøres på den yderste 1/3 af øret. Kan evt. dyppes i lidt pudder, da det nemt løber. Er dyrt og alt for besværligt at bruge.
3. Glycerol m. sprit. Købes på apoteket. Smøres på i den linje, hvor øret skal kippe, for at blødgøre. Herefter skal øret kippes med fingrene, og bliv ved med at sidde og nulre øret.
4. Tyggegummi kan også bruges, - men husk at det sidder længe og godt fast. Og brug det kun, hvis du ikke har planer om at gå på udstilling med din sheltie.

Glycerol kan også bruges sammen med tyngdestof. Lad tyngdestoffet sidde til det falder ud af sig selv, og sæt evt. nyt i, hvis nødvendigt.

Mist ikke tålmodigheden. Måske skal man forsætte med det indtil hunden er voksen. Men mange har dog heldigvis problemfrie ører eller næsten problemfrie ører. Tro endelig ikke, at din sheltie får stritører, hvis du ikke putter tyngde i dem. Der findes faktisk masser af sheltier, som har helt naturlig kipører, og vi kan jo håbe, at din sheltie er en af dem.

Hvis du skal på udstilling med din sheltie, så må den naturligvis ikke have noget i ørerne. Så alt skal ud af ørerne, inden du træder ind i udstillingsringen.

Soveplads